Kategori: CrowdsWhoCare

Hør om innovation med crowdfunding og crowdsourcing

Hør om innovation med crowdfunding og crowdsourcing

Crowdfunding og crowdsourcing er i løbet af få år blevet begreber, som man hører om hele tiden. Det er spændende og nyt, at man kan skaffe finansiering og en kvalificeret arbejdsgruppe på nye måder. Men er det for alle? Hvad skal man tænke over før, man går i gang? Og hvilket forarbejde skal der til for at du hat skabt grundlaget for en succesfuld crowdfunding eller crowdsourcing kampagne?Det kan du høre mere om på torsdag under Internet Week Denmark.

Læs mere

Vil du have succes med crowdfunding og crowdsourcing?

Vil du have succes med crowdfunding og crowdsourcing?

Siden 2015 har CrowdsWhoCare arbejdet dedikeret på, at bruge crowdfunding og crowdsourcing til at få gang i mere behovsdreven innovation indenfor sundhed- og pleje.

CrowdsWhoCare har virkeligt fået hul igennem og har fået funded en række projekter ved at almindelige mennesker og private virksomheder har støttet med værdi for næsten 1,5 mill.

Det har givet en masse af erfaringer om, hvad der skal til for at opnå succes med crowdfunding og specielt crowdsourcing.

De erfaringer vil CrowdsWhoCare gerne dele med jer og vi afholder derfor onsdag d. 8.2 kl. 10-16 et gratis seminar, hvor vi deler vores egne erfaringer og præsenterer en række oplægsholdere med spændende vinkler på crowdfunding, crowdsourcing, innovation, sundhedsteknologi og jura. Deltag i seminaret: http://bit.ly/CrowdsWhoCareSeminar

Læs mere

Vil du være med til at få kigget barselorloven efter i sømmene?

Vil du være med til at få kigget barselorloven efter i sømmene?

Projekt “Bedre Barsel” går forrygende og er allerede nu over 100% i funding!

Projektet rammer lige midt ned i en problemstilling, som mange har siddet med, men næsten ingen har turde tale om: nemlig at mange kvinder mistrives med at være på lang barselsorlov!

“Bedre Barsel” har modtaget mange beskeder og mails fra kvinder, som er glade for at problemet bliver italesat og rigtig mange har meldt sig til at bidrage med deres tid, så vi kan få kigget problemet efter i sømmene og efterfølgende begynde at kigge på en løsning.

Det er super dejligt, men det giver også lidt udfordringer.

Læs mere

Hvordan får vi udnyttet de nye sundhedsteknologiske muligheder bedre i Danmark?

Hvordan får vi udnyttet de nye sundhedsteknologiske muligheder bedre i Danmark?

Sundhedsvæsenet sakker bagud, når det drejer sig om at udnytte de nye teknologiske muligheder for at udvikle sundhedsteknologiske løsninger. Skyldes det blot, at der er problemer med at finde finansiering? Eller er der andre grunde til, at der ikke igangsættes projekter, der kan forbedre udnyttelsen af ressourcer og gøre behandlingen af patienter bedre?

I mandags var CrowdsWhoCare på IDA’s konference “Driving Healthcare Tech”. En hel dag fuld af spændende oplæg fra både ledelseskræfter fra sundhedsvæsenet, forskere, IT folk og ingeniører. Og masser af godt netværk og ivrige samtaler og meningsudvekslinger.

En af topindlæggene kom fra Dr. Jack Kreindler – en af de internationale frontfigurer indenfor udvikling af sundhedsteknologiske løsinger – som senere udtalte, at han sjældent havde været i et lokale med så megen intelligens og viden samlet på samme tid.

Vi har altså, hvad der skal til af kvalifikationer for at sætte skub i udviklingen af innovative sundhedsteknologiske løsninger og der er masser af ønsker og behov fra sundhedsvæsenets side. Alligevel får vi ikke sat ordentligt skub i udviklingen af løsninger, der både vil kunne gavne det danske sundhedsvæsen, men som også vil kunne sikre, at Danmark kan eksportere sundhedsteknologiske løsninger og dermed positionere sig worldwide.

Hvorfor?

Vi har et par bud!

Læs mere

Hjælp os med at nå ud over stepperne

Hjælp os med at nå ud over stepperne

Hjælp CrowdsWhoCare med, at nå ud til mennesker, der har interesse for at hjælpe projektet “Delt Virtual Reality” med at skabe en løsning til børn og unge, der er indlagt i lange perioder på sygehus, med at føle sig mindre isolerede og udenfor livet.

Hos CrowdsWhoCare arbejder vi hele tiden på at finde nye metoder og redskaber, der kan støtte de projekter, der vælger at bruge vores platform til at få gjort det første grundlæggende arbejde, der sikrer, at de kommer til at lave løsninger, der ender med at gøre en reel og positiv forskel. En af de vigtige mål med en kampagne hos os er, at få sammensat et hold, der har kvalifikationer som personkredsen bag projektet ikke selv er i besiddelse af.

Det betyder, at det er af vital betydning, at vi kommer så langt ud med vores budskab, at vi kommer i kontakt med mennesker, der brænder for at gøre en forskel og har lyst til at hjælpe projekterne.

“Delt virtual reality” har selv de tekniske kompetencer, der skal til for at udvikle nyskabende virtual reality løsninger, men de mangler viden om, hvordan man tilgodeser de sundhedsfaglige problemstillinger og finder evidens for, at løsningen rent faktisk kommer til at hjælpe den ønskede persongruppe.

For at nå ud til den rigtige persongruppe, som kan hjælpe, vil vi forsøge, at bruge et nyt redskab til at skabe opmærksomhed; nemlig Thunderclap.

Hvordan kan du hjælpe os med at nå længere ud?

1. Gå ind på Thunderclap. Brug support funktionen og skriv den besked, du vil dele på Facebook, Twitter og/eller Tumblr (hvis du er på en mobil skal du trykke på “support” nederst)

2. Thunderclap gemmer din besked og sender den afsted, når 100 andre også har delt. Det vil sige, at alle beskeder bliver delt samtidig. Og det skulle gerne resultere i, at der kommer et ordentligt “brag” af opmærksomhed.

3. Efter du har “delt” kommer Thunderclap med en funktion, der giver dig mulighed for at dele med dine kontakter, at du har delt. Det skulle gerne få dine kontakter til også at dele, så vi kan nå op på mindst 100, der deler 😉

På forhånd Tak 🙂

Læs mere

CrowdsWhoCare: år 1

CrowdsWhoCare: år 1

For et år og siden blev CrowdsWhoCare.com lanceret.

Det var en stor dag og vi fik champagne; for nu gik den Crowdfunding og Crowdsourcing platform, som INNO-X og MTIC havde glædet sig til endeligt i luften.

Det var spændende! Ville vi overhovedet få kontakt med backere og opnå nogen form for funding? Ville vi komme i kontakt med flere spændende projekter? Var der overhovedet nogen, der ville finde det interessant at arbejde med og støtte de tidlige faser af innovation – før der overhovedet var et reelt produkt at forholde sig til? Var der nogen, der ville være parate til vores form for crowdsourcing – og dele deres kvalifikationer og støtte med deres tid for at bygge fundamentet for at skabe virkeligt gode løsninger indenfor sundhedsinnovation?

Det har været et begivenhedrigt år. Der har været Ups and downs, tekniske udfordringer og tekniske redninger, hårdt arbejde og hjælpende hænder på rette tidspunkt, banken på lukkede døre og uventede invitationer; sorger og glæder.

Alt i alt har det været en succes!

  • Vi har fået funded 4 ud af 8 projekter. Det vil sige, at vi har en succesrate på 50%. (Og af de ikke fundede projekter, er de to alligevel gået videre og er kommet tættere på deres mål).
  • Vi har samlet opnået en funding af en værdi af 870.000 kr.
  • Rigtig mange både enkeltpersoner, offentlige instanser og private virksomheder har været villige til at dele deres know-how, viden og kvalifikationer – også uden sikkerhed for, at det giver senere indtjening til dem selv.

Det betyder, at vi går ind i år 2 med vished om, at vi ikke længere er i forsøgsfasen. Vi har fået slået fast, at det CrowdsWhoCare gør, giver mening og resultater. Vi har taget vores egen medicin: Der er et reelt behov for, at bruge crowdfunding til at hjælpe med at give folk ro til at arbejde med de tidlige faser af innovationsprocessen. Der er reelt behov for, at finde og sammensætte kvalificerede arbejdsgrupper omkring initiativtagerne ved hjælp af Crowdsourcing. Og der er en vilje til at være backere og støtte med penge og tid og kvalifikationer for at hjælpe.

Nu skal vi finde flere projekter, kadencen skal sættes op og vi skal implementere alle de erfaringer, vi har gjort i det første år. Vi glæder os til, at få gang i endnu mere sundhedsinnovation sammen med jer i det kommende år.

Sammen kan vi forbedre sundhedsvæsenet!

CrowdsWhoCare er i Pulsen

Pulsen er Aarhus Universitets Hospitals personaleblad og i denne måned har bladet fokus på: “Personalet opfinder”.
Du er ansat i sundhedsvæsenet. Du har fået en genial idé! Ideen kan forbedre dine og dine kollegaers arbejde og rutiner! Og forbedre kvaliteten af patienternes indlæggelse. Måske vil den ovenikøbet spare penge! Men hvor går du hen for at få sparring? Og ultimativt implementeret din idé eller sat den i produktion? En af mulighederne er CrowdsWhoCare.
 
Du kan læse mere om os og projektet WebCath på s. 6-7 i Pulsen. Læs endeligt også den næste artikel om Medtech Innovation Consortium, som vi arbejder meget sammen med.
 
CrowdsWhoCare er et af de steder du som ansat i det danske sygehusvæsen kan gå til, hvis du har fået en god ide og mangler finansiering og sparring til det videre forløb.

CrowdsWhoCare er et af de steder du som ansat i det danske sygehusvæsen kan gå til, hvis du har fået en god ide og mangler finansiering og sparring til det videre forløb.

Det spændende hold af backere, som lige nu sidder og arbejder på projekt WebCath sammen med Bente Thoft er:
 
Glenn Sloth Andersen fra www.gsr.dk
Simon og Anders fra JUÆX ApSwww.juaex.dk
Mikkel Nûssler fra Insight Inc – www.insight-inc.dk
Sussi Bianco fra Sussi Biancowww.sussibianco.dk
Annemette Høgedal, der er kommunikationskonsulent med speciale i patientkommunikation og
Dorthe Stricker fra New Media Mobwww.newmediamob.dk
 
 

Ny innovativ lukning på handske holder venflon tør, så patienter kan komme i bad.

Hvad gør man, når man efter en stor kræftoperation har fået lagt en venflon, som skal holdes tør og derfor har problemer med at kunne komme i bad? Man finder en løsning! For problemer er da til for at løses.

Pia Lundgaard har opfundet en løsning, der muliggør at patienter kan gå i bad og alligevel holde f. eks. venflon, forbindinger og gips tørre.

Da Pia Lundgaard blev ramt af kræft i efteråret 2013, var hun en aktiv kvinde med mange jern i ilden. Det satte sygdommen en stopper for – et stykke tid.

I forbindelse med operationen var Pia blevet udstyret med en venflon i hånden. Og en venflon må ikke blive våd. Det betyder, at det at tage et bad er et problem. Og det var ikke fordi Pia var den første med problemet, men problemet var hidtil blevet løs med alle mulige tilfældige løsninger. Et af rådene var f.eks. at sætte handsken fast med elastikker, men det var noget makværk, både ved påføring, det holdt ikke ordentligt og klemte også på en ubehagelig måde. Og først og fremmest holdt løsningerne ikke vandet ordentligt ude.

Nu er Pia ikke typen, der bare tænker “ærgerligt” og læner sig tilbage og finder sig i, at der er noget, der ikke fungerer. Hvis noget ikke fungerer, begynder Pia at tænke og fundere over, hvordan man kan løse problemet. Og det tog ikke Pia lang tid at finde en unik hygiejnisk og praktisk  løsning for patienter, der før har haft svært ved at holde ikke blot Venflon, men også eksempelvis forbindinger og gips tørre ved bad. Løsningen er nem at tage af og på, relativt behagelig at have på og vigtigst af alt; så holder den helt tæt!

Læs mere

Skal vi dele? CrowdsWhoCare er også deleøkonomi.

Skal vi dele? CrowdsWhoCare er også deleøkonomi.

Vi er simpelthen blevet så flinke! Vi deler madopskrifter og lejligheder og huse og biler og penge og drømme. Hos CrowdsWhoCare opfordrer vi folk til at dele deres kvalifikationer.

Hvad er den af? Skal folk nu ikke have løn for deres arbejde? Og jo det skal de helt bestemt! Men engang imellem er der behov for at dele en lille smule af sine kvalifikationer, for at folk kan finde ud af, hvad det er, de skal købe.

Under alle omstændigheder, så er projekterne, der kommer på hos CrowdswhoCare er i en fase, der ligger før det tidspunkt, hvor der normalt kommer penge på bordet, så er du ikke “skuebrækker” og løntrykker. Du giver ikke noget gratis, som du havde kunne få penge for. Det, du hjælper med ved at dele dine kvalifikationer er, at sikre at den opgave, der ender med at komme i udbud, bliver så detaljeret og præcis som muligt.

Verden og de nye muligheder skifter simpelthen så hurtigt, at opgavestillerne ikke længere ved, hvad det er, de skal bestille for at få løst deres problemer eller dækket deres behov. Det kan resultere i to ting: der bliver ikke gennemført den innovation, der ville gavne vores samfund eller ressourcerne til at skabe løsninger bliver brugt for hurtigt på for lidt og ofte på det forkerte.

Det er det vi meget gerne vil undgå hos CrowdsWhoCare og det gør vi ved at fokusere på at gennemføre en ordentlig behovsafklaring.

Læs mere

Hurra vores ny hjemmeside er i luften

Hurra vores ny hjemmeside er i luften

Vi har siden vores lancering været super glade for vores projekter og den støtte vi har opnået. Desværre haltede funktionaliteten af vores hjemmeside bagefter. Derfor har vi nu fået lavet en helt ny hjemmeside, hvor mange af de tidligere problemer gerne skulle være fjernet.

Og vi er nu i fuld gang med at læse korrektur på vores ny hjemmeside og sikre at siden er til at finde rundt på og fungerer på PC/mobil/iPad/tablet.

Hvis du har tid og lyst, så må du meget gerne hjælpe! Er der tomme sider? Stavefejl? Farer du vild? Ser det dårlig tud på din mobil? Er der ting du ikke synes, at du får forklaret ordentligt? Giv os et praj på cm@crowdswhocare.com eller Facebook eller linkedin eller Twitter eller Instagram.

Den ny hjemmeside har også en blog, som vi har ønsket os længe, og vi kan derfor nu begynde at skrive nyheder om de projekter, der allerede er fundede, om vores nye projekter og om hvad der generelt rører sig indenfor crowdfunding, crowdsourcing og deleøkonomi. Vi håber, at det kan give jer noget interessant at læse, men også at I med tiden vil bidrage og indgå i en dialog med os, så vi kan blive endnu bedre til at sikre, at der kommer mere behovsdreven innovation i den danske sundheds- og plejesektor.

Desværre er der endnu ikke nye projekter, du kan støtte. Da vi kunne se, at der var så mange alvorlige problemer på den gamle hjemmeside, valgte vi nemlig (u)frivilligt at holde en lille pause fra at slå nye projekter op. Og det er jo ærgerligt, når det hele nu gik så godt, men vi turde ikke at fortsætte uden at få styr på tingene. Det ville ikke være retfærdigt mod hverken projekterne eller den platform, vi er i gang med at opbygge.

Heldigvis har vi nogle super spændende projekter på bedding og de er lige nu i gang med de sidste forberedelser og kommer på CrowdsWhoCare i løbet af foråret. Det glæder vi os vældig meget til.

Det bliver et dejligt forår!