Kategori: Sundhedsteknologi

Hvordan får vi udnyttet de nye sundhedsteknologiske muligheder bedre i Danmark?

Hvordan får vi udnyttet de nye sundhedsteknologiske muligheder bedre i Danmark?

Sundhedsvæsenet sakker bagud, når det drejer sig om at udnytte de nye teknologiske muligheder for at udvikle sundhedsteknologiske løsninger. Skyldes det blot, at der er problemer med at finde finansiering? Eller er der andre grunde til, at der ikke igangsættes projekter, der kan forbedre udnyttelsen af ressourcer og gøre behandlingen af patienter bedre?

I mandags var CrowdsWhoCare på IDA’s konference “Driving Healthcare Tech”. En hel dag fuld af spændende oplæg fra både ledelseskræfter fra sundhedsvæsenet, forskere, IT folk og ingeniører. Og masser af godt netværk og ivrige samtaler og meningsudvekslinger.

En af topindlæggene kom fra Dr. Jack Kreindler – en af de internationale frontfigurer indenfor udvikling af sundhedsteknologiske løsinger – som senere udtalte, at han sjældent havde været i et lokale med så megen intelligens og viden samlet på samme tid.

Vi har altså, hvad der skal til af kvalifikationer for at sætte skub i udviklingen af innovative sundhedsteknologiske løsninger og der er masser af ønsker og behov fra sundhedsvæsenets side. Alligevel får vi ikke sat ordentligt skub i udviklingen af løsninger, der både vil kunne gavne det danske sundhedsvæsen, men som også vil kunne sikre, at Danmark kan eksportere sundhedsteknologiske løsninger og dermed positionere sig worldwide.

Hvorfor?

Vi har et par bud!

Læs mere

Ny innovativ lukning på handske holder venflon tør, så patienter kan komme i bad.

Hvad gør man, når man efter en stor kræftoperation har fået lagt en venflon, som skal holdes tør og derfor har problemer med at kunne komme i bad? Man finder en løsning! For problemer er da til for at løses.

Pia Lundgaard har opfundet en løsning, der muliggør at patienter kan gå i bad og alligevel holde f. eks. venflon, forbindinger og gips tørre.

Da Pia Lundgaard blev ramt af kræft i efteråret 2013, var hun en aktiv kvinde med mange jern i ilden. Det satte sygdommen en stopper for – et stykke tid.

I forbindelse med operationen var Pia blevet udstyret med en venflon i hånden. Og en venflon må ikke blive våd. Det betyder, at det at tage et bad er et problem. Og det var ikke fordi Pia var den første med problemet, men problemet var hidtil blevet løs med alle mulige tilfældige løsninger. Et af rådene var f.eks. at sætte handsken fast med elastikker, men det var noget makværk, både ved påføring, det holdt ikke ordentligt og klemte også på en ubehagelig måde. Og først og fremmest holdt løsningerne ikke vandet ordentligt ude.

Nu er Pia ikke typen, der bare tænker “ærgerligt” og læner sig tilbage og finder sig i, at der er noget, der ikke fungerer. Hvis noget ikke fungerer, begynder Pia at tænke og fundere over, hvordan man kan løse problemet. Og det tog ikke Pia lang tid at finde en unik hygiejnisk og praktisk  løsning for patienter, der før har haft svært ved at holde ikke blot Venflon, men også eksempelvis forbindinger og gips tørre ved bad. Løsningen er nem at tage af og på, relativt behagelig at have på og vigtigst af alt; så holder den helt tæt!

Læs mere