image6

Vil du være med til at få kigget barselorloven efter i sømmene?

Projekt “Bedre Barsel” går forrygende og er allerede nu over 100% i funding!

Projektet rammer lige midt ned i en problemstilling, som mange har siddet med, men næsten ingen har turde tale om: nemlig at mange kvinder mistrives med at være på lang barselsorlov!

“Bedre Barsel” har modtaget mange beskeder og mails fra kvinder, som er glade for at problemet bliver italesat og rigtig mange har meldt sig til at bidrage med deres tid, så vi kan få kigget problemet efter i sømmene og efterfølgende begynde at kigge på en løsning.

Det er super dejligt, men det giver også lidt udfordringer.

De fleste projekter hos CrowdsWhoCare har hidtil været igangsat af organisationer, der havde lidt midler liggende til det efterfølgende projektarbejde.

Men “Bedre Barsel” er udelukkende igangsat af private kræfter.

Derfor har folkene bag projektet virkeligt brug for at få crowdfunded likvide midler, der primært skal bruges til at sørge for kaffe og transport og frokost til de mange backere, der har valgt at stille deres tid og kvalifikationer til rådighed.

Er det dig, der kan hjælpe? Eller kender du en virksomhed eller organisation, der måske gerne vil hjælpe til med, at få sat fokus på barselsorlov og finde ud af:

  • om det er en lille eller stor gruppe af mødre, der mistrives?
  • hvad der ligger til grund for den mistrivsel, som nogle mødre oplever under deres barselsorlov ?
  • hvordan man kan hjælpe de omhandlede mødre til at få en bedre barselsorlov?
  • om der evt. skal arbejdes med selve måden vi tænker barsel?

Hvis du kender nogen, som du synes lige præcis, det her projekt bør række ud til, så kontakt mig på cm@crowdswhocare.com eller skriv dit forslag i kommentarerne.

Det er naturligvis også muligt at støtte direkte: https://crowdswhocare.com/projekt/bedre-barsel/

Tak for hjælpen!

(P. s man kan diskutere om “Bedre Barsel” ikke også bør adressere de nye fædre. Det vil projektet også gerne, men de har bare ikke rigtig meldt sig på banen – endnu)