Sundhedsteknologi

Hvordan får vi udnyttet de nye sundhedsteknologiske muligheder bedre i Danmark?

Sundhedsvæsenet sakker bagud, når det drejer sig om at udnytte de nye teknologiske muligheder for at udvikle sundhedsteknologiske løsninger. Skyldes det blot, at der er problemer med at finde finansiering? Eller er der andre grunde til, at der ikke igangsættes projekter, der kan forbedre udnyttelsen af ressourcer og gøre behandlingen af patienter bedre?

I mandags var CrowdsWhoCare på IDA’s konference “Driving Healthcare Tech”. En hel dag fuld af spændende oplæg fra både ledelseskræfter fra sundhedsvæsenet, forskere, IT folk og ingeniører. Og masser af godt netværk og ivrige samtaler og meningsudvekslinger.

En af topindlæggene kom fra Dr. Jack Kreindler – en af de internationale frontfigurer indenfor udvikling af sundhedsteknologiske løsinger – som senere udtalte, at han sjældent havde været i et lokale med så megen intelligens og viden samlet på samme tid.

Vi har altså, hvad der skal til af kvalifikationer for at sætte skub i udviklingen af innovative sundhedsteknologiske løsninger og der er masser af ønsker og behov fra sundhedsvæsenets side. Alligevel får vi ikke sat ordentligt skub i udviklingen af løsninger, der både vil kunne gavne det danske sundhedsvæsen, men som også vil kunne sikre, at Danmark kan eksportere sundhedsteknologiske løsninger og dermed positionere sig worldwide.

Hvorfor?

Vi har et par bud!

For det første: Det er ikke en hemmelighed, at Sundhedsvæsenet mangler penge. Og når man har begrænsede ressourcer, bliver det ofte det, man ikke helt forstår, der bliver sparet på. Der er derfor internt i sundhedsvæsenet en tilbageholdenhed med at hoppe på vognen, når det drejer sig om udvikling af ny teknologi. “Sundhedsvæsenet skal ikke være firstmovers” blev der sagt.

Men hvorfor egentligt ikke?

Hvis man kunne sikre sig, at man fik udviklet de helt rigtige sundhedsteknologiske løsninger, der afhjalp de nødvendige behov og både gav driftsfordele – sparede penge og ressourcer – og samtidig gav forbedringer i behandlingen af patienter, er der vel ingen grund til ikke at ønske at være firstmovers?

Som før sagt: vi har talentmassen til at skabe løsninger, der kan gøre en reel og positiv forskel. Det der skal sikres er, at forarbejdet skal på plads, så de løsninger der skabes, er ordentligt funderet i en præcis behovsafklaring og med en forståelse af, hvilke krav løsningerne skal leve op til, for at sikre at de har den ønskede effekt og er rentable set fra et ressourcemæssigt synspunkt.

Hvis ikke sundhedsvæsenet selv tager teten, sætter det ikke udviklingen af sundhedsteknologiske løsninger i stå.

Initiativet overlades blot til kræfter uden viden om sundhedsvæsenet, der skaber løsninger, der ikke passer til behovet eller til kræfter indenfor sundhedsvæsenet, der tager skeen i egen hånd og skaber løsninger, der er velfunderede, når det gælder behovet, men teknisk set ikke er gode nok til, at de giver de positive effekter, der er ønskelige og mulige.

For det andet: Når man bevæger sig væk fra den administrative topledelse i sundhedsvæsenet og ned på et mere operationelt niveau, så har sundhedsvæsenet faktisk en hel masse ønsker til inddragelse af ny teknologi, og mange gange er de meget specifikke omkring de behov, som de gerne vil have udviklet løsninger til og de teknologier, som de er parate til at begynde at udnytte NU.

På konferencen blev der helt specifikt efterlyst løsninger, der bidrager på områderne: telemedicin, selvdiagnosticering, ambient nudging og brug af data til f.eks. forudsigelse af behandlingsforløb og dermed til at sikre en bedre allokering af ressourcer.

Hvorfor kommer man så ikke bare ud over stepperne?

Det gør man ikke fordi, man simpelthen ikke ved, hvor man skal starte. De folk, der sidder med behovene føler ikke, at de har de rette kompetencer til overhovedet at få taget hul på at få formuleret opgaverne. De mangler viden om, hvad der er muligt og hvad det koster? De har ikke en anelse om, hvad den perfekte løsning skal indeholde. Og det gør opgaven med at få lavet den rigtige kravspecifikation, til en uoverstigelig forhindring.

Der er brug for, at den del af sundhedsvæsenet, der sidder med behovene kan række ud og allerede før de begynder at finde på en løsning, kan komme i kontakt med folk, der besidder andre kvalifikationer end dem selv og derigennem kan få overblik over, hvilke løsninger man bør forfølge.

Desværre er det, som tingene er skruet sammen nu en fase, som der ikke er øremærket midler til. Det betyder, at folk udenfor sundhedsvæsenet med de rette kvalifikationer bliver nød til at være parate til, at dele deres viden pro-bono. Det betyder til gengæld ikke, at de ikke ultimativt skal have betaling for deres arbejde med at udvikle løsninger. Det betyder simpelthen, at de gennem rådgivning skal bidrage til, at sundhedsfaglige folk kommer til den besidde den nødvendige viden og dermed får overblikket til, at turde at igangsætte udviklingen af sundhedsteknologiske løsninger.

For det tredje: Mange af de allerede udviklede løsninger, bærer præg af, at der mangler grundlæggende viden om, hvad der skal til, for at man opnår en succesfuld introduktion af nye sundhedsteknologiske produkter. Alt for ofte ender det med, at man får udviklet løsninger, der på papiret burde virke, men som i praksis ikke bliver implementeret og brugt efter hensigten.

Det kan i sig selv gøre, at sundhedsvæsenet er mindre tilbøjelige til at igangsætte nye projekter: “Vi har prøvet, men det virker ikke!”.

Årsagerne til at løsninger ikke virker efter hensigten, kan være komplekse, men der er nogle lavpraktiske ting, som falder i øjnene og ofte ikke bliver opfyldt:

1. Løsningerne skal kunne tale menneskesprog. Både i input og i output. Det skal ikke være nødvendigt at kunne programmere eller forstå “computersprog”. Hvis dette ikke opfyldes, vil løsningen ofte ikke være intuitiv nok for personalet (og patienterne) og den vil ikke blive taget i brug.

2. Hvis patienter skal bruge løsningen hjemme, skal det være nemt & bekvemt. Igen hvis brugen ikke er intuitiv og hvis det ikke kan indpasses i daglige rutiner, vil mange patienter ikke tage løsningen i brug.

3. Vi mennesker er meget gode til at glemme at gøre ting, som ikke umiddelbart opleves, som om de giver gevinst. Derfor skal der i alle løsninger til hjemmebrug indbygges en eller anden form for mekanisme, der hjælper patienten med at huske at bruge løsningen.

Det kan gøres på mange måder rækkende fra en simpel alarmfunktion til en eller anden form for belønning; i nogle tilfælde vil elementer af gamification kunne sikre en optimal brug.

4. Hvis det skal være wearables (skal bruges på kroppen; såsom ur, halskæde eller klistermærke), skal det være behageligt at bruge og der skal også tænkes æstetisk (er den for grim bliver den liggende i skuffen).

Hvor starter vi? Det er et stort stykke arbejde og på nogen områder en markant anderledes måde at tænke på, der skal til for at få sat skub i udviklingen af sundhedsteknologiske løsninger. Og det gælder både internt i sundhedsvæsenet, men også blandt de folk der sidder udenfor og gerne vil udvikle løsninger til sundhedsvæsenet.

Hos CrowdsWhoCare er vores mission at få taget hul på arbejdet med at sikre, at sundhedsinnovation bliver drevet af en indgående forståelse og afdækkelse af de reelle behov.

Det gør vi ved, at bruge crowdsourcing til at hjælpe projekter i den tidlige innovationsfase med at række hånden ud og få kontakt med backere, der kan give adgang til de kvalifikationer, som projektejerne ikke selv er i besiddelse af. Det kan gå begge veje: sundhedsfaglige projektejere, der mangler teknisk viden eller tekniske projektejere, der mangler præcis forståelse for de behov, som sundhedsvæsenet har.

Derudover vil vi gerne sikre, at de løsninger, der udvikles har afsætningsmuligheder og at der ikke bruges ressourcer på at udvikle flere ens løsninger.

Det gør vi ved, at sikre at projekterne afsøger markedet for fastslå, om der allerede er udviklet løsninger, der dækker deres behov. Projekterne skal også række hånden ud og finde ud af, om der er andre, der har samme behov som de selv. Endeligt hjælper vi projekterne med at finde ud af, hvordan de kan få opbygget den evidens, som ofte er en nødvendighed for at sundhedsvæsenet vil være parat til at bruge (og købe) løsninger.

Har du en idé til en sundhedsteknologisk løsning, der bør laves? Måske er du vores næste projekt: https://crowdswhocare.com/start-et-projekt/