Thumb-Horsens - Thump

Newtrition – Nyt våben mod underernæring

Problemstilling
Underernæring er et stort problem i sundhedsvæsenet. Ca. ⅓ af de indlagte patienter på de danske sygehuse er underernærede, ⅕ er i ernæringsmæssig risiko ved indlæggelsen, og kun ¼ af disse får dækket deres ernæringsbehov under indlæggelsen. Patientens ernæringsstatus har stor indflydelse på et sygdomsforløb, da man ved, at velernærede patienter hurtigere genvinder tidligere funktions- og aktivitetsstatus, samt har færre komplikationer og infektioner. Derfor er det vigtigt at undgå underernæring før, under og efter en indlæggelse, men også at ruste patienterne til selv at kunne bidrage til en god ernæringstilstand.

Udfordringer forbundet med ernæring:
Manglende information om ernæring og ernæringstilbud
For at sikre at patienterne har viden om ernæringens betydning for deres sygdomsforløb, informeres de både mundtligt og skriftligt herom. Det vil sige, at den enkelte patient er afhængig af den enkelte afdelings fokus på ernæring og prioritering heraf i den daglige pleje samt den enkelte medarbejders kompetencer. Dette fører potentielt til utilstrækkelig information og støtte til patienten, hvorved der er større risiko for, at patienten ikke får dækket sit ernæringsbehov, men heller ikke får indsigt i, hvor vigtigt det er.
Mangelfuld og tidskrævende kost/væskeregistrering
Hvis patienten er i ernæringsmæssig risiko, foretages der monitorering af kostindtag. Dog er der udfordringer forbundet med at registrere patientens kost- og væskeindtag på et skema, idet flere skemaer viser sig at være mangelfulde på data, hvorfor den rette behandling/intervention udsættes. Derudover er kost/væskeregistrering en tidskrævende opgave, og det tager tid fra den individuelle støtte, hvilket kan have en negativ indflydelse på patientens motivation til øget ernæringsindtag.
Manglende involvering af patienter og pårørende
Ofte kan hverken patienter eller deres pårørende  følge med i hvor meget energi/protein/væske patienten har indtaget i forhold til de opstillede mål, hvilket betyder, at de kan have en mindre aktiv rolle i deres ernæringsindtag. Udfordringer, som disse, fordrer gentænkning af ernæringsområdet.

Behov
Informationsmateriale målrettet patienter og evt. pårørende
Der er behov for informationsmateriale om ernæring, der er letforståeligt og lettilgængeligt for indlagte patienter, når de har evne, interesse, lyst og overskud – særligt når de er ernæringstruede. Informationen skal kunne gentages ved behov og give kendskab til ernæringstilbud på afdelingen på et hvert givent tidspunkt.
Let tilgængeligt kost/væskeskema til patienter
Der er behov for et elektronisk kost/væskeskema som erstatning for det nuværende fysiske og manuelle skema, der ofte har mangelfulde data, så intervention/behandling kan sættes hurtigere i gang. Samtidig er der behov for et system som overtager den manuelle beregning af indtag, så tiden kan bruges på individuel støtte i forhold til ernæringsindtag.
Involvering af patienter og pårørende
Der er behov for, at patienterne løbende kan følge med i deres indtag af kost og væske. De skal let kunne se, hvor langt de er fra dagens mål og hvad der skal til, før de når målet for ernæring. Så vil de opleve at tage ansvar for og del i deres ernæringsindtag, eventuelt med hjælp fra en pårørende eller personalet. Det styrker dem ligeledes i selv at tage ansvar for ernæring, når de bliver udskrevet til eget hjem.

Hvem vedrører behovet?
– Alle indlagte patienter og borgere med risiko for underernæring
– Pårørende
– Medarbejdere i sundhedssektoren

Projektaktiviteter
1.
Teamdannelse
– Etablering af projektorganisation med udgangspunkt i Hospitalsenheden Horsens og gerne et hospital mere, samt en kommune i Horsens-klyngen. De skal tilsammen bidrage med brugerperspektivet i projektet. Desuden vil der også indgå eksperter inden for jura (fx personfølsomme data og datadeling) og IT (fx IT-arkitektur).
– Aftaleindgåelser med de respektive parter i teamet, herunder aftaler med sundhedsfaglige og testafdelinger på hospitalerne og i kommunen.
Indsigt i behov
-Desk research – Afsøge eksisterende viden både nationalt og internationalt, herunder afsøgning af research og evidens på området, samt evt. eksempler på løsninger, som vi ikke er bekendt med i dag.
– Brugerobservation
– Feltobservation og interview hos patienter og pårørende, samt klinisk personale og diætister.
Teknologiudredning
Teknologiudredning – både via desk research, men også møder med informationsteknologi – virksomheder, forskere og kreative.
– Teknologiworkshop – hvor informationsteknologi præsenteres i et perspektiv af problemstillingen, hvor teknologer møder sundhedsfaglige i forhold til problemstillingen og ikke mindst, hvor interessante teknologier prioriteres i forhold til at få udviklet mock-ups.
Mock-up i økosystemet
– Klarlægning af det økosystem, som løsningen skal kunne indgå i, bruger- og procesmæssigt, organisatorisk og it-arkitekturmæssigt.
– Udvikling af simpel mock-up og beskrivelse af øko-systemet med brugere (borgere, pårørende, sundhedsfaglige), IT, organisationer og processer.

Værdiskabelse
Patienter
Mere letforståelig og lettilgængelig information om ernæring, samt løbende status på eget indtag, forventes at bidrage til ændring af patienternes adfærd omkring ernæring. Målet er velernærede patienter, som kommer sig hurtigere oven på sygdom og vil have færre komplikationer og infektioner.
Pårørende
Pårørende vil gerne bidrage til patientens helbredelse. Ernæring er et område, som pårørende ofte har kendskab til, og de ved, at det er vigtigt. Viden og redskaber til hvad de kan gøre for patienten under og efter udskrivelsen, forventes at styrke og målrette den pårørendes handlinger i forhold til ernæring.
Personale
Det vil skabe bedre og mere målrettet ernæringsintervention/behandlingstilbud samt minimering af meningsløst arbejde. Fx vil den manuelle sammenregning af kost- og væskeindtaget blive overflødig, og det vil føre til større arbejdsglæde. Tiden kan bruges på korrekt intervention hurtigst muligt, samt tid til at understøtte de patienter, der har behov for motivering og hjælp med praktiske opgaver ved ernæringsindtag.
Samfundsøkonomi
I kraft af de helbredsmæssige fordele vil der også være økonomiske gevinster både i hospitals- og kommunalt regi, blandt andet kortere indlæggelsestid, større overlevelse og mindre brug for kommunal støtte. Desuden vil der være en økonomisk besparelse på trykning af menukort og kost/væskeskema samt en besparelse i tidsforbrug hos plejepersonale og diætister.
Backerne
Backerne vil få adgang til viden om mulige løsninger, så de kan udvikle en løsning, der efterspørges af markedet. Samtidig vil de være med til, at forbedre patienternes mulighed for at komme sig hurtigst muligt efter sygdom og have mindre brug for støtte fra sundhedssektoren generelt set.
Potentiale for projektet
– Kunne bruges ved småtspisende – både i pleje eller i eget hjem.
– Kunne kobles direkte op på diætist og leverandør af mad, og dermed give mulighed for at optimere kostplan efter det, som bruger kan lide og spiser mest af og har mest behov for.
– Behøver ikke kun at være for ældre, men alle som går gennem operation eller sygdom med immobilisering, reduktion af muskelmasse samt udfordringer ved reduceret appetit og det at indtage nok mad. Det kan f.eks. være efter operation, psykiske sygdomme som depression, eller under behandling for kræft.
– Mulighed for at kunne generere data med en meget højere kvalitet end det vi har i dag. Disse data kan danne grundlag for personspecifikke kostplaner, profiler eller diagnosespecifikke tilbud. Alt sammen for at få gjort det tydeligt, at kosten er en vigtig del af forebyggelse, behandling og rekonvalescens.

Projektteamet
Anette Søgaard
Udviklingssygeplejerske, cand. cur., Kirurgisk Afdeling, Horsens. Mangeårig og bred erfaring med ernæring i klinisk praksis og udfordringer forbundet hermed. Initiativtager, tovholder og kontaktperson vedrørende funding og produktudvikling.
Gitte Kjeldsen
Project manager, cand. oecon., eMBA i teknologi og innovationsledelse. Har arbejdet med innovation de seneste 6 år på Hospitalsenheden Horsens og været ansvarlig for hele innovationsprocessen i flere tværsektorielle innovationsprojekter. Vi har begge tidligere gennemført adskillige projekter af forskellig karakter og størrelse, og har kendskab til diverse udfordringer hermed. Vi har arbejdet sammen i flere sammenhænge, og supplerer hinanden godt med viden, færdigheder og metoder i de forskellige faser i processen.

CrowdsWhoCare projekter er reward-baseret crowdfunding. Det vil sige at man som backer, det være sig privatperson, offentlig organisation eller privat virksomhed, køber ind på et projekt og dermed også accepterer at man skal have en gevinst af arbejdet tilbage. Dette kan man ikke undslå sig. Hvis man som NGO eller fond ønsker at støtte et CrowdsWhoCare projekt er dette også er muligt. Skriv til info@crowdswhocare.com for nærmere information.