Crowdfunding i sundheds- og plejesektoren & behovsdrevet innovation

Med crowdfunding og crowdsourcing søger man via netværk og sociale medier finansiel støtte eller ekspertise/kompetencer til et projekt hos en bred målgruppe af brugere og interessenter – også kaldet crowden. Crowden kan bestå af fx kommuner, private virksomheder, hospitaler, organisationer, foreninger og privatpersoner.

Projekter på CrowdsWhoCare mangler støtte enten i form af finansielle midler og/eller kompetencer, og der er derfor tale om både en crowdfunding- og crowdsourcingplatform.  Platformen er koncentreret omkring sundheds- og plejesektoren, hvilket betyder, at alle projekter, som er at finde på platformen, udelukkende er af sundhedsfaglig karakter.

Projekterne skal være så tidligt i innovationsprocessen, at der endnu ikke er defineret en færdig løsning, men et behov qua en problemstilling.
Projekterne skal desuden være relevante for sundheds- og plejesektoren for at være egnet til platformen. Aktuelle emner kan være: sygdomme, behandling, mestring, rehabilitering, støtte af arbejdsprocesser, forebyggelse, værktøjer til arbejdsprocesser, kommunikation og videndeling, kvalitetssikring og inddragelse af pårørende.

CrowdsWhoCare er en non-profit crowdfunding-platform, og vi tjener derfor ingen penge på projekterne, som formidles via platformen. Det koster ikke noget for backerne at bruge platformen, men der vil dog blive trukket et gebyr hos projektejerne, hvis du når dit finansieringsmål inden projektejeren får midlerne udbetalt. Gebyret er på 3 % og går til at dække driftsudgifter for projekthåndtering på CrowdsWhoCare samt leverandøren af betalingservicen.

Alle kan bruge platformen, men der stilles krav til, at projektejeren skal være forankret i en dansk enhed og kunne anvise en dansk konto.

Erfaringerne viser, at folk med forskellige fagligheder og viden, der samarbejder om at skabe noget nyt, opnår en større innovationshøjde, samt har lettere ved at lave løsninger, der kan bruges af mange. Den britiske forsker i psykologi og ledelsesteori, Dr. Meredith Belbin, har skrevet omkring samarbejde: ”Nobody is perfect – but a team can be”. De fleste af os rummer flere gode kompetencer for innovation – fx ydmyghed, forandringsparathed, selvdisciplin, evnen til at kombinere teori og praksis, gode kommunikationsevner eller stor faglig forståelse for feltet, de arbejder med – men den samlede palet af kompetencer kan typisk kun etableres i et team.
På ansøgningstidspunktet anbefaler vi, at man som minimum er to personer på projektet. I projektkampagne på CrowdsWhoCare kan projektejerne gennem crowdsourcing søge yderligere partnere til projektet, så der opnås et ideelt team på 3-6 medlemmer.

Såfremt innovationsprojektet uploades på CrowdsWhoCare, får projektejeren hjælp i form af online uddannelsesmateriale samt tilgang til værktøjer beregnet til behovsdrevne innovationsprojekter. Herudover tilbydes projektmageren et kick-off-møde, hvor vi gennemgår alle praktiske detaljer, fagligt indhold samt værktøjer. Såfremt projektejerens projekt finansieres, tilbydes teamet projektstøtte og faglig support af en INNO-X/MTIC-sparringspartner.

De aktiviteter, du gerne vil gennemføre for penge og ressourcer rejst på CrowdsWhoCare, skal kunne gennemføres på maksimalt 6-9 måneder. Herefter skal backerne modtage deres rewards dvs. deres modydelse for støtten.
Crowdfunding er populært, men mest velegnet til at rejse relativt små beløb. Vi anbefaler, at aktiviteterne kan gennemføres for maksimalt 200.000 kr., og gerne mindre.

Opnår projektejeren finansieringsmålet, er det hans/hendes ansvar at gennemføre projektet, og gøre bedst mulig brug af den tildelte støtte. Lykkes det ikke projektejeren at indsamle alle ansøgte midler, vil backerne få annulleret deres støtte, og eventuelle finansielle midler vil blive tilbagebetalt.

Eksempler på sundhedsfaglige innovationsprojekter
Overvejer du at crowdfunde midler og/eller kompetencer til et behov på CrowdsWhoCare? Har du noget, der skal laves om? Noget, du oplever, der kan blive bedre, og hvor en løsning kan gøre gavn for mange?
Til din inspiration har vi lavet nogle fiktive, men realistiske eksempler på, hvordan et forløb kunne udspille sig i praksis. Det er ikke sikkert, at dit projekt bliver sådan. Men det vil give jer et overblik over præsentationen af problemstillingen, som vil være gavnligt, før vi præsenterer dit behov på platformen og dermed begynde at crowdfunde ressourcer og/eller midler til innovationsprojektet.

Case
Hans er sygeplejerske og arbejder med børn, der har ADHD. Han oplever, at mange af forældrene til børnene har store bekymringer omkring medicinering af deres børn. Bekymringerne er relevante, men der er et stort overlap blandt de spørgsmål, forældrene har. Han ser det som positivt, at forældrene oplever de samme udfordringer, og tænker at disse nok er normale. Men Hans føler dog, at han lidt spilder sin tid med at informere omkring det samme, når forældrene ringer ind.

Det er vanskeligt for Hans at få fat i afdelingens psykiater. Og han oplever, at han når grænsen for sit ansvarsområde. Desuden ringer forældre ind uden aftaler, hvilket afbryder Hans’ arbejde. Hans har behov for en løsning, der informerer eller giver bekymrede forældre mulighed for at søge information – uden at de tager tid fra Hans’ arbejde eller fra afdelingens psykiater. Samtidig skal løsningen gøre forældrene bedre til at medicinere deres børn korrekt.

Case
Bente er sygeplejerske, og står for medicinen på sin afdeling. Hun skal sammen med den lokale farmaceut løbende gennemgå udvalget af medicin for at sikre, at de ikke løber tør – samt at udvalget af medicin ikke bliver for gammelt.

Specielt den sidste del er en udfordring. Der er mange pakker, og selv om de forsøger at bruge det ældste først, er der medicin, de bruger så sjældent, at det ofte ender med at blive for gammelt. Bente kasserer hver måned medicin for mange tusinde kroner. Hun kan se, at de har samme udfordringer på de andre afdelinger. Hun er ikke i tvivl om, at de har et lokalt behov for medicin – specielt til akutte situationer. Hun har en fornemmelse af, at et fælles system, som viser, hvem der ligger inde med hvad samt medicinens holdbarhed, vil kunne gøre det muligt at lade medicin, der er tæt på udløbsdatoen, blive overdraget til afdelinger, der har et stort forbrug af netop denne.

Bente har altså behov for et IT-system, der løbende kan gøre hende opmærksom på, om den medicin, hun har, er ved at være for gammel, og som giver hende mulighed for at flytte det til en afdeling, der bruger meget af dette præparat, i stedet for at smide det ud. Bente vil gerne vide, om dette kan svare sig?

Case
Dorte er mavekirurg. Hun opererer patienter, der har kræft i den nederste del af tarmen. I enkelte tilfælde er kræften vokset ind i knoglen nede ved halebenet. Her kan man så vælge at fjerne denne del af knoglen, hvor der sidder kræft. Det er en stor operation, men den øger muligheden for, at patienterne overlever.

En af de store udfordringer i forbindelse med operationen er, at man gerne vil have så meget knogle med som muligt – men jo mere man fjerner, desto større er risikoen for at komme til at save hul på den hinde, der omslutter rygmarven. Derfor tager operationen lang tid. Man går forsigtigt til værks, og fjerner lidt ad gangen.

Dorte mener, at dette må kunne gøres hurtigere og med bedre indsigt i, hvor højt op man kan fjerne knoglen. Dorte har behov for et redskab, der kan virke som guide til at lave den bedst mulige afsavning af knoglen, uden at der laves hul på hinden omkring rygmarven.

Case
Jens har muskelsvind. Det betyder, at Jens har et stort behov for pleje, men han har også behov for at være alene og bare slappe af. Jens har været glad for sin tryghedsalarm, men han har nu desværre ikke længere mulighed for at benytte denne pga. sygdommen.

Jens følger en del internetsider, der beskriver den nyeste teknologi, og synes selv, at han er lidt af en tech-nørd. Han kender derfor den nyeste teknologi, og vil gerne have en noget smartere teknologi til sit hjem. Han har også et behov, grundet sin sygdom, for en eller anden form for nødkald, andet end den løsning der findes i dag.

Jens har nogle tanker om, at man måske kan bruge et smartwatch, som f.eks. det der er udviklet af Pebble eller Apple. Han vil gerne, at løsningen kan monitorere blandt andet puls og eventuelt registrere, om man falder. Jens ønsker også at kunne ringe fra løsningen og få kontakt til en plejer, ligesom kommunen gerne må kunne sende beskeder, og høre om han har brug for besøg og hermed ikke komme unødvendigt. Jens vil rigtigt gerne hjælpe med at udvikle en sådan løsning, og håber at andre kan se værdien i hans viden som bruger og IT-interesseret.

Behovsdrevet innovation
Hvad er behovsdrevet innovation? Behovsdrevet innovation fokuserer på at undersøge og validere behovet. Ved at rykke midlerne frem, kan Danmark høste gevinster ved innovation. Læs mere her. En af de største udfordringer, når man ønsker at skabe nye løsninger, der kan forbedre sundheds- og plejesektoren, er ikke mennesker eller ideer. Det er at fastholde fokus på relevante behov og opnå ressourcer til de første faser i en innovationsproces. I behovsdrevet innovation er det behovet og konteksten for behovet, som definerer udformningen af løsningen. Dette står i modsætning til teknologidrevet innovation, hvor det ofte er teknologien og et utal af mulige funktionaliteter, der driver udformningen af løsningen. Behovsdrevet innovation tager udgangspunkt i menneskers erkendte, men også de ikke-erkendte udfordringer. Erkendte behov er dem, hvor man selv stopper op, og tænker, at dette må ”jeg” kunne gøre anderledes og bedre. Ikke-erkendte udfordringer er dem, hvor andre observerer ”mig”, og vurderer, at dette må kunne gøres mere fordelagtigt. Vigtigt for begge situationer er, at man kan genfinde observationen, og at man kan validere, at udfordringen ikke bare er lokalt forankret. Initiativtagerne til CrowdsWhoCare har arbejdet med behovsdrevet innovation i sundheds- og plejesektoren gennem flere år. Vores erfaringer har gjort os opmærksomme på et behov, vi har i Danmark. I dag gives hovedsageligt økonomisk støtte til innovationsprojekter, som befinder sig i den sidste del af en innovationsproces. Erfaringer understøtter imidlertid, at denne finansieringsmodel er uhensigtsmæssig. (Optimering af Medtech Projekters værdi, 2013) Denne traditionelle form for støtte giver måske mulighed for at teste, om et projekt er godt, men sjældent mulighed for at ændre det, så det bedre passer til et behov. Det er dyrt, og kun få projekter evner at opnå den ønskede effekt samt efterfølgende implementering i driften. Hvis Danmark skal høste gevinster ved innovation, skal midlerne også prioriteres omkring tidspunktet for inspirationen til en løsning. Det skal være muligt at prioritere midler til den tidligste fase – innovationsfasen, hvor problemstillingen og behovet undersøges og valideres. Dette er essentielt for behovsdrevet innovation. Mange peger på, at adgang til finansiering til innovationsprojekter er den største barriere for kommerciel vækst og udvikling i sundheds- og plejesektoren. (medico sektoren i Danmark, 2009) Crowdfunding og crowdsourcing på CrowdsWhoCare kan være en måde at bryde med denuværende rammer og få rejst midler til behovsdrevet innovation. Læs mere om crowdfunding og crowdsourcing her.

Innovation er ikke forskning
Innovation og forskning har ikke nogle anerkendte og klart afgrænsede definitioner. Men innovation kan beskrives som det at ’skabe noget nyt’ og etablere muligheder, som ikke fandtes før. Forskning kan forklares som det at studere og videnskabeligt teste effekten af en forandring. Vi har i Danmark ofte sat forskere i spidsen for at drive innovationsprocesserne. Dette er måske en af grundene til, at der er udtalt forskel på den tilgang, man har til innovation på danske universiteter, hospitaler og i kommuner, hvor teknologien og test er i fokus, og de metodikker og agile tilgange man ser i iværksættermiljøer, som i stedet har fokus på at skabe værdi for kunden og at nå markedet. Universiteter rundt om i verden er dog begyndt at tage iværksætterkulturen til sig, og termer som Business Model Generation, Lean Start-up, Agile Development og Pretotyping begynder nu at indgå i curriculum og forskningspublikationer. Disse begreber og værktøjer vil desuden blive gennemgået for projektejerne på kick off-mødet efter relevans. Når forskere møder iværksættere er der mulighed forvidendeling på tværs. Ved at inddrage det bedste fra de to kulturer kan vi skabe innovative løsninger med dokumenteret effekt i samme proces. Visionen er at løfte innovation til nye højder samt at skabe bedre grundlag for iværksætteri. CrowdsWhoCare understøtter ikke kliniske forskningsprojekter. Men projektejerne vil gennem metodikkerne, der stilles til rådighed af CrowdsWhoCare blive gjort opmærksom på eventuelle krav og behov for dokumentation af effekt og eventuelle ressourcer til gennemførsel af disse potentielt fremtidige forskningsstudier. Dermed vil projektejerne blive udfordret på, hvorvidt deres innovationsprojekt har så stor en værdi, at det bør realiseres.

Hvorfor behovsdrevet innovation frem for andre metoder?
For mange opfattes innovation som en ustruktureret,kreativ proces, hvor tilfældigheder ofte afgør, om man udvikler en løsning, der er meningsfyldt. Man har benyttet mange metodikker til at skabe struktur på innovationsprocessen og øge sandsynligheden for at skabe den næste store ”ting”, der kan forandre verden. Forandring af verden kræver nok lidt held og et sammentræf af tilfældigheder, men fokus på menneskers behov og ofte ikke-anerkendte behov har gentagne gange vist sig at kunne skabe produkter og løsninger, der gør livet lettere og bedre for mange mennesker. Dette har inspireret til udvikling af behovsdrevet innovation.

10 års forskning af de bedste R&D-strategier blandt private virksomheder viser, at virksomheder, der tager udgang i ”behovet”, innoverer med en højre succesrate end andre virksomheder, der er markeds- eller teknologidrevne pga. anerkendelsen af, at de fleste brugere ikke ved, hvad de savner, før de ser det, og teknologien ikke må være afsættet til innovationen. Behovsdrevet innovation vinder udbredelse i hele verden. Mange vurderer, at der er et uudnyttet potentiale i sundheds- og plejesektoren i Danmark i henhold til at kommercialisere behov med udgangspunkt i personalets daglige problemstillinger og dermed et praktisk udgangspunkt. (Medico Sektoren i Danmark, 2009). Forretningsgørelse baseret på et behov. Det er vigtigt, at der innoveres til mere end et lille og lokalt behov, idet sandsynligheden for at involvere virksomheder og dermed skabe et kommercielt grundlag øges. Den offentlige sektor har sjældent tid eller ressourcer til løbende at projektudvikle, optimere driftsløsninger eller kompetencer til produktudvikling, hvorfor samarbejdet med en privat virksomhed kan være nødvendigt. Samtidig understøtter tilgangen den offentlige sektors ansvar i forhold til at forbedre Danmarks konkurrencedygtighed. Eksempler på virksomheder som er grundlagt med udgangspunkt i et behov: Unisense Fertilitech er blevet grundlagt, fordi en forsker skulle monitorere delingen af befrugtede ægceller fra køer, hvilket blev overført til kunstig befrugtning af mennesker, og dermed grundlaget for at vælge det æg med størst potentiale for graviditet. Det blev opstarten til udviklingen af en monitoreringsteknologi, der har gjort virksomheden markedsledende. Coloplast blev grundlagt i Danmark, fordi en sygeplejerske ville finde en løsning til, hvordan hendes søster kunne få et mere normalt liv med stomi. Det blev startskuddet til udviklingen af den stomipose, der har gjort Coloplast markedsledende globalt.

AMBU blev grundlagt af en ingeniør som i samarbejde med en anæstesilæge udviklede genoplivelsesudstyr til brug ved førstehjælp for at kunne redde menneskeliv, hvilket i dag sælges overalt i verden. Radiometers blodgasmåler blev udviklet af en ingeniør som en konsekvens af polioepidemien i 1950’erne, hvor mange børn døde primært af vejrtræningsproblemer. Værdiskabelsen er ikke altid forbundet med forretningsgørelse initiativtagerne bag CrowdsWhoCare har praktiskerfaring med en række succesfulde og implementerede innovationsprojekter, der alle har deres udgangspunkt i behovet. Succesfulde, men ikke fordi de har skabt forretning, men fordi de har kunnet ændre procedurer og praksis til det bedre, og dermed har været værdiskabende for den enhed, hvor behovet blev observeret. Eksempler herpå er bl.a. ressourcebesparende kommunikationsløsninger til kræftpatienter, procedureændringer til vagtplanlægning for opvågning og procedureændring for at minimere risikoen for fejlmeldinger fra infusionspumper.

Har vi brug for innovation i sundheds- og plejesektoren?
Sundhedsområdet og hele velfærdsområdet står over for mange og store udfordringer. Verdens befolkning vokser, antallet af ældre stiger, medicinudgifterne og plejebehovet i eget hjem stiger. Derudover stiger levestandarden, og ligeledes gør vores forventningerne til sundhed og livskvalitet. Danskerne forventer hurtigere og bedre kvalitet, der skal leveres med færre ressourcer samt færre hænder. Hertil kommer at politiske prioriteringer i form af nye love, reformer og effektiviseringskrav medfører behovet for at imødekomme ændringer i den offentlige sektor. Disse udfordringer “kan” mødes offensivt, hvis vi arbejder med fornyelse og innovation. Ledere såvel som medarbejdere, kan være med til at tage ansvar for at skabe en organisation og arbejdsplads, der er åben overfor kreativitet, nye måder at gøre tingene på – og som tør stille de rigtige spørgsmål, fejle undervejs og dele viden. Innovation tager tid, og det er et fælles ansvar at finde tiden og etablere en innovationskultur, hvor vi tør eksperimentere.

Tre væsentlige parametre for sundhedsfaglig innovation:

  • Innovation skal skabe merværdi for borgere, organisationen/medarbejderne og/eller samfundsøkonomi, når den tages i brug.
  • Ny viden eller teknologi.
  • Tilgangen er eksperimenterende, og resultatet kendes ikke på forhånd.

Innovation kan vedrøre produkter, serviceydelser, processer, organisering, kommunikation mv.

Innovation til sundheds- og plejesektoren har brug for et system og forskning
Ved at kombinere nyeste praksis inden for innovation med de klassiske metodikker fra klinisk forskning er det lykkedes at skabe en model, der har vist, at det er muligt at innovere til sundheds- og plejesektoren. Modellen inddrager forskningsmetodikker, og viser at man med få ressourcer kan gennemføre de første faser af et innovationsprojekt.

Modellen, som vi benytter i CrowdsWhoCare, og som introduceres til projektejerne, hedder Mixed Methods Innovation Model (MMIM). Den kombinerer teorien fra behovsdrevet innovation med agil udvikling og videnskabelig dokumentation.

Behovsdrevet innovation i sundheds- og plejesektoren har fokus på at validere behov og forventede effektmål, før man begynder at udvikle værdiskabende løsninger. Ved at fastholde fokus på behovet vil man ofte finde frem til produkter, processer, arbejdsgange og løsninger, som skaber langt større værdi.

Behovet for MMIM skyldes, at der ved innovation til sundheds- og plejesektoren stilles helt specielle regulatoriske krav til berettigelsen af løsningen samt dokumentation af effekt ved forskningsstudier, som ikke kan findes ved andre sektorer.

Løsningens relevans dokumenteres ved indsamling af evidens og beregning af sundhedsøkonomi. Studier skal ofte gennemføres både for at få produkter godkendt, men også for at levere viden om effekt af løsningen, som skal gøre det muligt, at produktet kan benyttes og dermed sælges til en evidensbaseret sundheds- og plejesektor.
At fremskaffe denne viden kan være utroligt omkostningstungt. Udgifter kan let overskride, hvad der er muligt at finansiere i forhold til værdiskabelsen af løsningen eller hentes hjem ved fremtidig salg, og dermed være årsag til, at man skal stoppe et projekt. Det forekommer ofte, at innovatører erfarer dette forhold for sent og dermed har spildt mange ressourcer.

Ved at arbejde med MMIM inkluderes der estimater på udgifter til at indsamle relevante effektmål, før man udvikler en løsning og opstarter et forskningsprojekt. Derved minimeres risikoen for at starte et udviklingsprojekt, der ikke kan skabe evidens for effekt og hermed dokumentere relevans og markedsføres.
Innovation i sundheds- og plejesektoren| CrowdsWhoCare
Behovsdrevet og sundhedsfaglig innovation fokuserer på at validere behovet frem for at stile efter løsningen.