image6

Bedre Barsel

Projektet er afsluttet og er gået i gang med at løse opgaven.

Backerne er:

PROJEKTLEDERE:
Kristine Vestergaard Bjerre, Kristine.bjerre@gmail.com

ANTROPOLOGER:
Cecilie Ravn Andersen,
cecilie.ravn.andersen@hotmail.com
Marie Louise Melgaard, marie.louise.melgaard@hotmail.com
Marianne Frederiksen, marianne_frederiksen@hotmail.com
Charlotte Albrechtsen fra Tovejscharlotte@tovejs.dk
Mette Hein, mette.hein.nielsen@gmail.com
Frank Iversen fra Perspektivgruppen , Frank@perspektivgruppen.dk
Kerstin Veslemøy Ørenberg Brix, kerstin.brix@gmail.com

KVANTITATIV OG KVALITATIV DATAINDSAMLING
Liese Helene Flyndersøe, liese@flynder.dk
Mikkel Nüssler fra Insight Inc, kontakt@insight-inc.dk
Joan Bentzen, joanbentzen@hotmail.com

VIDENSPERSONER
Matilde Nisbeth Jensen, matnj@cc.au.dk
Mia Louise Andresen, mia.louise.andresen@post.au.dk
Ulla Nordtorp, u-nordtorp@stofanet.dk

Digital kommunikation
Dorthe Stricker fra NewMediaMob,  dorthe@newmediamob.dk

Patinet kommunikation
Mette Kürstein, Mettekurstein@gmail.com

UX ekspert
Esben H. Gimbel, esbengimbel@gmail.com

Familierådgiver
Linda Stæhr, trivselifamilien@gmail.com

Projektrågiver
Sara Abildgaard, saraabildgaard@gmail.com

Sagsbehandler/jurist
Stine Munthe, stine.munthe@hotmail.com
Lisbeth Odgaard Madsen fra Potential Company, lom@potentialco.dk

TRYK
Laserprint

REWARD
Signe Bisgaard Nielsen fra SNIGNE har tegnet billedet, som alle backere har fået som reward.

Projektbeskrivelse
Sundhedsplejersker er begyndt at tale om, at det er et voksende problem, at de møder flere og flere mødre, der tydeligt mistrives under deres barsel. Men sundhedsplejersken har begrænsede ressourcer og ikke ubegrænset tid til samtaler. Hun skal først og fremmest fokusere på barnets trivsel og kun ved mistanke om en decideret fødselsdepression, vil hun kunne sende moderen videre i systemet.

Har kvinderne et behov for hjælp til at komme helskindet gennem barselsorloven og har sundhedsplejerskerne et behov for at få hjælp til at kunne håndtere gruppen af kvinder, der mistrives.

“Bedre barsel” ønsker at undersøge sundhedsvæsenets ressourceforbrug og prioritering af kvinder, som mistrives under barselsorloven, men dog ikke udvikler en egentlig fødselsdepression. Det er vigtigt at undersøge om denne mistrivsel resulterer i problemer, der sætter pres på de sundhedsmæssige ressourcer under barselsorloven.

Når det er fastslået, om der er et behov og hvordan behovet giver sig udslag, vil målet være at definere, hvad et redskab eller tilbud, skal indeholde for at hjælpe sundhedsvæsenet med at løfte opgaven, så flere kvinder får en mere positiv første tid med deres børn.

Kan vi ved fælles hjælp sikre, at især førstegangsmødre lykkes som mødre og individer samt skabe rammerne for en bedre barsel? Og gøre det på en måde, der bibeholder at sundhedsplejen kan koncentrere deres kræfter, om at gøre det de er bedst til; nemlig at sikre børnenes trivsel.

At få et ønskebarn er lykken, men at være på barsel, er ikke altid en lykkelig affære. Tiden på barsel kan også være en ensom og ensformig tilværelse, hvor dagene flyder sammen og man føler, man har svært ved at lykkes.

Mange af nutidens kvinder har indtil fødslen af deres første barn, ofte levet et liv, hvor de har følt, at mulighederne var mange. At de havde præcist de samme muligheder som deres mandlige studiekammerater og kollegaer. At ligestillingen var fuldbyrdet og de gamle rødstrømper bare ikke havde opdaget, at deres mål allerede var nået.

Fødslen af det første barn indeholder ikke altid kun den forventede lykke, men kan også være et chok og et brud på følelsen af at være herre i eget liv. Og selvom det er positivt at have skabt liv og ikke længere være universets centrum selv, så gør det også, at kvinden på barselsorlov ikke længere kan leve op til de forventninger, hun selv og omgivelserne har haft til hende hidtil.

Til gengæld skal hun leve op til et helt nyt sæt af forventninger og bombarderes med krav og forventninger til sine evner som mor.

Det efterlader den nye mor i et spændingsfelt, hvor hun ønsker at være en god mor, men samtidig ikke kan slippe angsten for at sakke bagud i sit arbejdsliv og komme bagud med både kvalifikationer og karriere.