Teamet bag ADHD projektet: Min medicin - fælles ansvar

Informationsplatform til børn med ADHD: Min medicin – fælles ansvar

Problemstilling for børn med ADHD

En større gruppe børn og unge udredes for og diagnosticeres med en opmærksomhedsforstyrrelse (ADHD/ ADD).  En stor procentdel af disse børn og unge tilbydes, som en del af det samlede behandlingstilbud, opstart og opfølgning af medicinsk behandling mod kernesymptomerne ved opmærksomhedsforstyrrelse.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC), Region Midt, har behandlingsansvaret for en stor gruppe af disse børn og unge i medicinsk behandling.

I vores eget ambulatorium følger vi aktuelt omkring 450 børn i medicinsk behandling. I det samlede BUC er dette tal over 2000. Størstedelen af disse børn og unge er netop i behandling mod kernesymptomerne ved opmærksomhedsforstyrrelse.

1. Generel information rettes mod omsorgspersonerne.
For at sikre os at omsorgspersonerne er godt klædt på til både at støtte og observere barnet, samt rapportere tilbage til behandleren omkring effekt og mulige bivirkninger af medicinen, er den indledende samtale informationstung og primært rettet mod barnets omsorgspersoner. Det øger risikoen for at barnet ikke oplever sig informeret og involveret.

2. Generel information tager tiden fra individuelt tilpasset information.
Læger og sygeplejersker bruger ved den indledende samtale forholdsvis meget tid på generel information om det medicinske præparat. Dette tager tid fra den mere individuelt tilpassede information. 

3.Generel information er tidkrævende.
I løbet af det seneste år har børne- og ungdomspsykiatrien, Region Midt oplevet en betydelig tilvækst på over 25 % i antallet af henvisninger. I samme periode er medarbejderressourcerne forblevet uændrede eller endda reduceret.  Dette har betydet et behov for omfordeling af ressourcerne og nye og smartere måder at tilgå udrednings- og behandlingsopgaverne på.

 

Behov

  1. Informationsmateriale rettet mod børnene
    Der er behov for et informationsmateriale i øjenhøjde med børnene, der både er letforståeligt, lettilgængeligt og let justerbart. Det skal møde børnene på deres hjemmebane, både hvad angår platform og miljø.
  2. Mere målrettet tid til individuelt tilpasset information om behandlingstilbuddet
    Der er behov for at barnet (og omsorgspersoner) allerede før indledende samtale med behandleren har modtaget den generelle information om den medicinske behandling, så tiden sammen kan bruges på det individuelt tilpassede behandlingstilbud.
  3. Effektiv anvendelse af den tiden
    Det stigende antal henvisninger, kombineret med uændrede eller endda reducerede medarbejderressourcer, skaber et behov for mere effektivt at anvende den tid behandlerne har med børn og omsorgspersoner.

Hvem vedrører behovet? 

  1. Børn med opmærksomhedsforstyrrelser
  2. Omsorgspersoner
  3. Medarbejdere i BUC/PS (Psykiatri og Social)
  4. Ledelse i BUC/PS

Projektaktiviteter:

  • Ansættelse af projektmedarbejder og etablering af team.
  • Forundersøgelse og kvalitativ afrapportering ved inddragelse af bruger og behandlergruppen mht. forventningsafstemning.
  • Produktudvikling på baggrund af ovenstående.
  • Afprøvning af pilot samt dataindsamling.
  • Evaluering af pilot.

Projektet vurderes at kunne gennemføres på ca. 9 mdr. 

Værdiskabelse

  • Børn
    Mere individuelt tilpasset information i dialogen mellem behandler og barn forventes at bidrage til bedre compliance (dvs. at den anbefalede behandling efterleves) og øget mulighed for at børnene tager ejerskab for behandlingen, hvis det lykkes at inddrage dem helt fra behandlingsstart. Inden for andre behandlingsområder, er det påvist at oplevelsen af ejerskab i forhold til behandling bidrager til øget livskvalitet.
  • Omsorgspersoner

Mere individuelt tilpasset information i dialogen mellem behandler og omsorgspersonerne forventes ligeledes at bidrage til at de oplever sig klædt godt på til at kunne støtte deres barn undervejs i behandlingstilbuddet. Ligesom det forventes at bidrage til at rammerne for andre behandlingstilbud er mere optimerede (Ex. pædagogisk og terapeutisk behandlingsindsats).

  • Personale
    Mere individualiseret behandlingstilbud forventes at føre til øget tilfredshed med arbejdet for personalet. Først og fremmest gennem muligheden for individuel dialog og tilpasning, frem for mere rutinepræget overlevering af information. Personalets kompetencer kommer således bedre i spil.
  • Ledelse
    1) Mulighed for besparelse, ved reduceret tid til direkte patient/behandler-kontakt.
    2) Mulighed for at opretholde eller forbedre kvaliteten ved mere individualiseret tilbud i
    behandlingstilbuddet – trods stigende antal patienthenvisninger og uændrede eller reducerede3) Større medarbejdertilfredshed.
    4) Efterlevelse af sundhedsaftalerne ved øget tilgængelighed af information i nærmiljøet, ved adgang til
    informationen når og hvor brugeren ønsker dette.
  • Samfundsøkonomien
    Ved øget compliance må man forvente større mulighed for at gennemføre uddannelsesforløb, bidrag til forebyggelse af fremtidig kriminalitet og misbrug, som denne patientgruppe ellers er i risiko for, ved fravær af relevant behandling.
  • Backerne
    Backerne bidrager helt konkret til at forbedre dagligdagen for børn med særlige udfordringer. De bidrager endvidere til at forebygge udvikling af ledsagende faglige, sociale og adfærdsmæssige problematikker hos denne børnegruppe – problematikker, som kan have en negativ konsekvens i deres unge- og voksen liv.

 Potentiale for projektet:

Dersom projektet får den ønskede effekt, vil vi på sigt kunne udbygge konceptet med yderligere områder:

Aktuelt henvender vi os til skolebørn (dvs. børn i alderen 7-13 år) med opmærksomhedsforstyrrelser, som skal tilbydes information om medicinsk behandling.

På sigt vil vi kunne udbygge med flere stadier i behandling, flere målgrupper, flere funktioner og flere aldersgrupper. Det kunne også være en mulighed at udvide konceptet til også at kunne benyttes af andre afdelinger i og uden for børne- og ungdomspsykiatrien, og evt. også i andre behandlingssammenhænge med børn i fokus.

Eksempelvis kunne vi udbygge med information om vedligeholdelses- og afslutningsfasen. Dette ville betyde en udvidelse af målgruppen, til også at inkludere øvrige netværkspersoner (skole/kommune/egen læge). Vi ville også kunne udbygge med en monitoreringsmulighed (rating scales mv.) – hvorved det ville være muligt at uddrage forskningsrelevante data.

Projektteamet

Tine Skipper Vesterby
Afsnitsledende overlæge, skolebørnsafsnit Herning-Viborg. Initiativtager, tovholder og kontaktperson vedr. fonding og produktudvikling.

Anne Kisbye (Specialsygeplejerske)
Klinisk sygeplejerske med mangeårig og bred klinisk erfaring i behandling af og kommunikation med børn og omsorgspersoner i forbindelse med medicinsk behandling og opfølgning heraf.

Lise Bertelsen (Specialpædagog)
Klinisk pædagog med Master i pædagogik og mangeårig erfaring i samtale, vejledning og terapi af børn og omsorgspersoner.

Sonia Vestergaard (Under uddannelse til specialsygeplejerske)
Klinisk sygeplejerske med mangeårig og bred klinisk erfaring i behandling af og kommunikation med børn og omsorgspersoner i forbindelse med medicinsk behandling og opfølgning heraf.

Maria-Louise Jöhnk (Reservelæge)
Erfaring i udredning af børn med opmærksomhedsforstyrrelse og indledende samtale med børn og omsorgspersoner omkring medicinsk behandling.